Andelsselskabet Norlys: Transportafgiften for din strøm er dyrere i vinterhalvåret – ca. 10 gange dyrere mellem kl. 17.00 og 21.00…

Har du tjekket din mail?

Som Norlys-kunde (800.000 af os) har du også fået denne besked:

Hej Norlys-kunde,

Fra 1. oktober skifter elnetselskaberne til vinterpriser. Det betyder, at prisen du betaler for at få strømmen gennem elnettet, og hjem i din stikkontakt, bliver dyrere end den har været i sommerperioden.

Det gælder uanset om du har MånedsEl eller FlexEl, fordi det ikke er selve elprisen, men transportafgiften, der stiger.

Læs også denne artikel omkring strømpriserne i vinterperioden: klik her

Transportafgiften kaldes også nettariffen, og den reguleres to gange om året; i vinterhalvåret og sommerhalvåret.

Transportprisen varierer fra 0,1376 kr. til 1,2388 kr. pr. kWH – dvs. det er næsten 10 gange så dyrt at bruge strøm mellem kl. 17.00 og 21.00 fra i dag den 1. oktober 2024……(red.)

Hvorfor regulerer man transportafgiften halvårligt?

I sommerperioden fra 1. april til 31. september bruger danskerne mindre strøm og varme, og derfor er der mindre strøm, som skal transporteres – og priserne for transport af el i elnettet falder.

Når vinterhalvåret melder sig med mørkere og koldere dage, skruer vi op for energiforbruget – hvilket betyder, at der skal transporteres mere strøm igennem elnettet. Særligt i tidsrummet 17-21 er der tryk på strømforbruget i de danske hjem.

Kilde: Andelsselskabet Norlys, der også er ejer af N1.