For langt de fleste unge, er det et utroligt stort skridt at vælge, hvilken uddannelse de skal starte på efter folkeskolen. Derfor holder EUC Syd Åbent Hus i Aabenraa og Tønder lørdag d. 28. januar kl. 10-13. Alle med interesse for erhvervsuddannelser, Teknisk Gymnasium og efteruddannelse er velkomne.
Lørdag d. 28. januar åbner EUC Syd dørene i Tønder og Aabenraa (Lundsbjerg og Stegholt) og inviterer alle interesserede ind fra kl. 10-13. Med skolens mange uddannelser er det en god mulighed for at få en afklaring af, hvad fremtiden skal bringe.
Formiddagen vil på de tre adresser byde på et hav af muligheder for at få et godt indtryk af uddannelserne og få en snak med lærere, elever og vejledere. Der vil være mulighed for at blive vist rundt på de to adresser, og flere af vores dygtige elever har forberedt lidt forskelligt til alle de besøgende. Samtidig vil man flere steder kunne se, hvordan undervisningen foregår for eleverne – de vil nemlig være i fuld gang i undervisningslokaler og værksteder.
Naturligvis kan besøgende også få en god snak med lærere og elever fra de forskellige erhvervsuddannelserne og HTX – så der er nok at se og opleve.
Guiderne står klar
Guiderne står klar – så hvis du har brug for hjælp, en rundtur eller gerne vil vide mere om f.eks. undervisningen eller praktikpladser, så er der rig mulighed for det.
Er du besøgende fra 9., 10. eller tilsvarende (måske fra en efterskole), som gerne vil have en erhvervsuddannelse? Så kan du lære, hvordan man starter på en erhvervsuddannelse ved at vælge en fagretning/grundforløb 1. Er du ældre, eller det er over 2 år siden, du forlod folkeskolen, så skal du starte på grundforløb 2.
Find skolerne her:
- Aabenraa, Stegholt 36
- Aabenraa, Lundsbjerg Industrivej 50
- Tønder, Plantagevej 35
