I Nørreportkvarteret er anlægsarbejdet så småt gået i gang og Områdefornyelse Nord nærmer sig sin afslutning. Dette fejres lørdag 10. september 2022 med en bydelsfest i Nørreportkvarteret i Aabenraa. Der vil være aktiviteter for store og små, når der fra klokken 10.30 – 16.30 er sker noget i hele Nørreportkvarteret.
Til bydelsfesten vil borgmester Jan Riber Jakobsen, formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter og formand for Kultur- og Fritidsudvalget holde taler fra klokken 11.00.
Herefter vil der være aktiviteter i hele området, hvor man blandt andet kan blive præsenteret for de nye kunstværker, lige som der vil være mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne. Bl.a kunstneren bag den store fiskefilet.
Der vil også være tryllekunst, insekthoteller, livemusik og ballonunderholdning og ansigtsmaling. I løbet af hele dagen vil der være mad- og drikkeboder i kvarteret.


Kilde: Aabenraa Kommune
