– Fra torsdag vil en kraftig vind betyde, at en stor mængde vand presses ind på kysterne fra Østersøen, hvorfor DMI varsler om forhøjet vandstand i Aabenraa, lyder det fra Aabenraa Kommune.
Den nuværende prognose peger på, at vi lørdag vil se op til 1,6 m forhøjet vandstand.
– Du kan afhente sand og sandsække ved brandstationen i Aabenraa fra i dag, tirsdag 17.10, over middag. Medbring egen skovl.
OBS: Man skal ikke ind på selve brandstationen. Det hele ligger på en vendeplads ved Stegholt 26 ved siden af brandstationen.
Det er lodsejeres opgave at sikre egen matrikel.
– Hold løbende øje med prognosen på www.dmi.dk
Kilde: Aabenraa Kommune