Aabenraa Kommune: 20 børn fra Stubbæk Børnehus hjemsendes pga. Covid-19

På grund af en positiv COVID-19 test er 20 børn hjemsendt fra Stubbæk Børnehus, da de er defineret som nære kontakter.

Et tilfælde af COVID-19 i Stubbæk Børnehus betyder, at der er hjemsendt 20 børn, der alle er defineret som nære kontakter.

– Efter sundhedsfaglig vurdering er børnene hjemsendt som nære kontakter, og de berørte forældre er blevet informeret om hjemsendelserne, siger Jacob Svarre Winther, dagtilbudschef i Aabenraa Kommune.

Ved positive tilfælde af COVID-19 i Aabenraa Kommunes skoler og dagtilbud gælder, at dem, som defineres som nære kontakter, hjemsendes med henblik på at blive testet og igen må komme i skole eller institution efter to negative test foretaget fire og seks dage efter smittetilfældet.