Aabenraa Fjord: Søndag stod den på sild

Senest blev det til en enkelt torsk på 60 cm. Dagens tur på Aabenraa Fjord stod i sildens tag. Jan Asmussen lagde ud med 5 sild. Redaktionen måtte nøjes med en enkelt.

Der blev fisket med ganske almindelige sildeforfang. En test med en rød farve faldt ikke specielt godt ud. Det blev en enkelt sild, der valgte at hugge på den røde farve.

Lystfiskerkutteren Mik Pedersen fra Aabenraa var også ude på fjorden. På en af deres seneste ture har de fanget rigtig godt med fladfisk.

Fladfiskene fanges på bunden med sandorm.

Nu går ingen sultne i seng på trods af 6 sild. De skal anvendes som agn/madding til noget større. Forhåbentligt.

Den mest heldige i dag var nok skarven, der sad og brystede sig få meter fra os.

En enkelt, meget lille torsk, fik naturligvis sin frihed igen.

Der blev fisket med et 40 år gammelt Ambassadeur 6500 multihjul contra et 40 år gammelt Cardinal fastspolehjul – begge fra ABU.