74-årig kørte direkte i vandet med sin personbil

Pressefoto - Polizeidirektion Flensburg

Forleden blev politiet tilkaldt til Strandweg i Arnis syd for Kappeln. En forbipasserende havde meldt til politiets vagtcentral, at en mand havde kørt sit køretøj ned ad beddingen i Slien, og at bilen nu var halvt under vand.

Da politiet ankom til stedet, fandt de den 74-årige fører ved sit køretøj, en VW T-Cross. Han oplyste, at hans navigationssystem havde dirigeret ham ned ad rampen. Føreren blev i første omgang behandlet af ambulanceredderne, som ikke fandt nogen skader. Politibetjentene kunne lugte alkohol. En foreløbig alkometertest viste en alkoholpromille på over 0,1%. Der blev derfor taget en blodprøve.

Brandvæsenerne i Arnis og Grödersby, som også blev tilkaldt til stedet, sørgede for at der ikke kunne løbe olie ud i vandet. Der lækkede dog ingen væsker fra køretøjet. Den ødelagte bil er blevet bugseret væk fra stedetr. Føreren fik konfiskeret sit kørekort.

Kilde: Polizeidirektion Flensburg