Fra 1. april 2025 er det igen muligt for de sønderjyske frivillige brandværn at søge støtte via Forsia Brandværnspulje.
I Sønderjylland er der tradition for, at frivillige brandmænd rykker ud og gør en forskel i lokalsamfundet. I alt arbejder 28 frivillige brandværn for at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i hverdagen – og de gør det frivilligt.

De frivillige brandværn varetager mange forskellige opgaver, f.eks. brandslukning, redning og forurening. For at brandmændene kan udføre de risikofyldte opgaver, er det vigtigt, at de passer på sig selv og hinanden. Derfor støtter Forsia Brandværnspulje årligt de frivillige brandværn med op til 150.000 kr. til tiltag, der bidrager til brandmændenes sikkerhed.
De frivillige brandværn kan søge støtte i perioden 1. april – 30. juni 2025.
Forsia Brandværnspulje
Hvert år kan de frivillige brandværn søge om støtte via Forsia Brandværnspulje. Der uddeles op til 150.000 kr., og støtten varierer fra 5.000 – 25.000 kr. Støtten uddeles primært til udstyr og beklædning, som har til formål at styrke brandmændenes sikkerhed.
Der kan søges støtte her: forsia.dk/forsia-brandvaernspulje/

