30.000 danskere samles til Danmarks største virtuelle vinsmagning

Lørdag den 27. februar fra 17.00 til 19.00 går Coop i luften med den største vinsmagning i Danmarkshistorien.

”Før Covid-19 ville vi have glædet os til at mødes fysisk for at tilbringe et par timer i godt selskab medens vi blev klogere på de dejlige vine. Desværre er situationen også på dette område en anden end før, derfor bliver smagningen gennemført digitalt og livestreames på Facebook,” siger Coops vinchef Brian Karstens i en melding i dag.

I november 2020 blev konceptet testet, hvor en smagekasse med 6 forskellige vine fra Coops online-vinhandel Vincooperativet blev smagt og vurderet live på Facebook. Succesen var så stor, at der nu kommer en smagning af 6 nye vine, der alle kan købes i enten Kvickly, Superbrugsen eller Dagli’Brugsen.

Ønsker man at deltage, kan man købe en smagekasse med seks forskellige vine til kun kr. 469,00 i Kvickly, Superbrugsen eller Dagli´Brugsen.

Kassen med de 6 flasker vin indeholder;

1 flaske Laugel Cremant de Alsace

1 flaske Ibis Vino Bianco

1 flaske Veronia Appassimento

1 flaske Torres Celeste

1 flaske Barolo Fontanafredda

1 flaske Burmester 10 års Portvin

Udover vinene vil smagekassen indeholde:

Skema til at notere kommentarer på

Et smagehjul med typiske noter/aromaer

Forslag til mad/snacks til vinene og en vejledning til

Adresse så man kan gå live via Facebook

Der er 10.000 kasser til salg i butikkerne, og der er så der kan være fem deltagere til hver kasse. Coop regner med minimum 30.000 deltagere – sandsynligvis også flere.

Smagspanelet består af:

Smagningen bliver ledet af en af landets førende vineksperter, sommelier og forfatter Nana Wad. Som medværter deltager Coops mangeårige vinindkøber, Steen Jepsen, og redaktør af Danmarks største vinmagasin, Vin & Co., Lotte Malmgren.

Holdet vil guide os igennem smagningen af de forskellige vine, og der kan også stilles spørgsmål undervejs via Facebook-chatten.

Der vil også være en konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde 6 flasker god vin.