– Må jeg tage en bog? Ja, lød svaret. Og bogen 100 år Tønder og Omegns Brugsforening blev uddelt gratis sammen med at lille glas vin i Kvickly Tønder fredag eftermiddag.
Kvickly Tønders direktør Per Sørensen, formand for bestyrelsen Hanne Sørensen, lokalhistoriker Ingolf Haase og tidligere brugsuddeler Verner Madsen uddelte bøgerne til kunderne fredag eftermiddag.
Og det er et stykke Tønder-historie kunderne fik med hjem. Både fra starten og til nu. Og den 100-årige kæmpe står stadig stout med grænsehandel og discount-butikker i det daglige. Vaskehal, slagter, blomster og meget mere. Meget har ændret sig og meget er stadig så selv mænd kan finde rundt. Slagter og delikatesseafdelingen helt i top.
Ude i forhallen havde man forresten bygget det helt store kageparadis op med napoleonshatte, nøddesnitter, friskbagt pladekage og mange flere lækkerier.
Perfekt til en god kop kaffe fredag aften.
Et stort tillykke herfra, og bare fortsæt af samme vej de næste 100 år.

