Traditionen tro er 1. maj helligdag i Tyskland.
Det er “Tag der Arbeit”, der fejres som en officiel fridag. Dagen blev fastlagt allerede i 1890 som “Kampftag der Arbeiterbewegung”.
Det betyder, at der igen i år vil være en del tyske en-dages-turister i byer som eks Tønder og Aabenraa, der begge ligger tæt ved dansk/tyske grænse.
Man kan egentlig godt gå så vidt, at man kan kalde dagen i dag for “omvendt grænsehandel”.
Normalt er det jo danskerne, der valfarter syd for grænsen for at købe billige sodavand, øl og slik.
