FORSKNING: Lavere mejeriindtag øger risikoen for flere kroniske sygdomme og kan medføre tab af sunde leveår. – Faktisk mister vi samlet omkring 9.000 sunde leveår om året, hvis vi mindsker vores indtag af mejeriprodukter til den nedre grænse i kostrådene, viser ny forskning.

– Resultaterne peger på, at mejeriprodukter fortsat bør indgå i den daglige kost, også til forbrugere, som har fokus på at spise klimabevidst.

NY FORSKNING OG VIDEN – Mejeriforeningen zoomer ind på forskning.

– Mejeriforeningen har talt med seniorforsker Lea Sletting Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet, som står i spidsen for forskningsprojekterne RBDairy og DROSH. RBDairy er finansieret af Mælkeafgiftsfonden samt Danmarks Tekniske Universitet (DTU). DROSH er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Dutch Dairy Association. RBDairy er afsluttet i 2022, mens DROSH-projektets endelige resultater foreligger i foråret 2026.

Hvad går forskningsprojekterne ud på?

Det første projekt – RBDairy – undersøger, hvad der sker med folkesundheden, hvis danskerne begynder at spise mere eller mindre af forskellige mejeriprodukter. Konkret beregner vi, hvordan ændringer i indtaget påvirker antallet af tabte eller vundne sunde leveår på tværs af en række kroniske sygdomme, det vil sige type 2-diabetes, tarmkræft, prostatakræft og hjertekarsygdomme.

Når vi har valgt at se nærmere på netop det, skyldes det, at danskernes forbrug af mejeriprodukter ændrer sig, blandt andet fordi klima- og miljøbelastning fylder mere i debatten om animalske fødevarer. Vores udgangspunkt er, at ændringer i mejeriindtaget sandsynligvis har betydning for folkesundheden, og vi vil kvantificere den betydning.

Det andet projekt – DROSH – bygger videre på RBDairy og undersøger, hvordan man kan designe en kost, der både tager højde for sundhed i form af sygdombyrde og for klima. Projektet gennemføres i samarbejde med forskere i Holland, hvor befolkningen ligesom i Danmark har et højt, gennemsnitligt indtag af animalske produkter. Mejeriprodukter og kød indeholder vigtige næringsstoffer som calcium, jod og D-vitamin men bidrager også til klima- og miljøbelastning. Derfor handler forskningen om at finde den rette balance mellem en sund, miljø- og klimamæssig bæredygtig kost, hvor sundhed ikke kun måles på næringsstoffer, men på hvor mange sunde leveår kosten giver eller koster.

Hvilke resultater kom I frem til?

I RBDairy-projektet tager vi udgangspunkt i de danske kostdata fra 2011-2013, som viser, hvordan danskerne faktisk spiser samt sammenhænge mellem kost og risiko for kroniske sygdomme fra den videnskabelige litteratur.

Her får kvinder i gennemsnit omkring 320 gram mejeriprodukter om dagen, mens mænd ligger på cirka 400 gram. Når vi modellerer, hvad der sker, hvis indtaget sænkes til 270 gram om dagen, som skal afspejle den nedre grænse for mejeriprodukt indtag i kostrådene, ser vi en tydelig stigning i sygdomsbyrden. Samlet mister vi i Danmark omkring 9.000 sunde leveår om året, primært fordi risikoen for type 2-diabetes og tarmkræft stiger, og hos mænd også iskæmisk hjertesygdom.

Vores resultater peger altså i retning af, at man ikke nødvendigvis kan nedsætte indtaget af mejeriprodukter uden at det har en sundhedsmæssig konsekvens, også selvom man for eksempel kan få calcium fra andre fødevarer.

Hos mænd falder risikoen for prostatakræft, når de spiser mindre mejeriprodukter, men på tværs af alle sygdomme, så er denne gevinst lille, og ikke ændrer ikke på helhedsbilledet. Det samlede regnestykke er stadig negativt.

I DROSH-projektet, som vi endnu ikke har afsluttet, viser de foreløbige resultater, at der skal ske tydelige ændringer i vores kost, hvis vi både vil opnå flere sunde leveår eller lavere sygdomsbyrde og med lavere klimaaftryk. Hvis vi gerne vil halvere drivhusgasudledningen, kræver det for eksempel, at kødforbruget falder fra cirka 138 gram om dagen til kun omkring 2 gram. Samtidig skal indtag af bælgfrugter stige fra 1 gram dagligt til 68 gram dagligt. Indtaget af nødder skal stige fra 6 gram dagligt til 71 gram dagligt, mens fisk skal stige fra 35 til 60 gram. Fuldkornsprodukter skal stige fra 270 gram dagligt til 300 gram dagligt.

Tilsvarende skal vi skære ned på ost. I det scenarie, der belaster klimaet mindst, falder forbruget fra omkring 45 gram om dagen til kun 3 gram. Til gengæld kan vi fortsætte med at drikke nogenlunde samme mængde mælk som i dag, omkring 250–350 gram om dagen, som følger de nyeste kostanbefalinger.

Ved at optimere kosten, så den opfylder alle næringsstofkrav (energi, mikro- og makronæringsstoffer), så falder sygdomsbyrden med cirka 24 procent, hvorimod drivhusgasudledningen falder med cirka 5 procent.

Hvilken forskel kan forskningsprojektet gøre for målgruppen?

Målgruppen for begge projekter er i sidste ende den danske befolkning. Men resultaterne er især relevante for de myndigheder, der udvikler kostrådene.

De nuværende kostråd balancerer allerede hensynet til sundhed og klima, men med den nye model kan myndighederne i langt højere grad justere den balance. De kan for eksempel vælge at lægge mere vægt på klima eller sundhed og se præcist, hvad det betyder for folkesundheden. På den måde er modellen et konkret værktøj, der kan bruges direkte i arbejdet med at udvikle fremtidens kostråd.

Hvad er/var den største udfordring?

Den største udfordring er, at vores beregninger i RBDairy-projektet bygger på den danske kostundersøgelse, som er den bedste tilgængelige kilde til danskernes faktiske indtag. Men de data er gamle. Den seneste undersøgelse stammer fra 2011-2013, og vi kan se i salgstal, at forbruget af konsummælk er faldet med omkring 10 procent siden da. Det betyder, at hvis vi tager udgangspunkt i et indtag, der i dag er lavere, så vil det også påvirke resultaterne. De nye data er på vej, og når de kommer, vil vi meget gerne genberegne modellerne. Det giver et mere retvisende billede af, hvordan mejeriindtaget ser ud i dag.

En anden vigtig begrænsning er, at ændringer i mejeriindtaget i virkeligheden aldrig sker isoleret. Hvis man spiser mindre mejeriprodukt, erstatter man det med noget andet. I vores nuværende analyser ser vi kun på effekten af at skrue op eller ned for mejeri, men vi ser ikke på, hvad det bliver erstattet med, og det har selvfølgelig betydning. Hvis man for eksempel udskifter mejeri med sodavand eller andre produkter med lavere næringsværdi, vil det ændre billedet af tabte eller vundne sunde leveår. Det næste skridt er derfor at undersøge, hvad der typisk træder i stedet.

I DROSH-projektet har den største udfordring været manglen på data eller adgang til data. Det vil sige klimadata for den enkelte fødevarer, data på miljøpåvirkninger samt befolkningsundersøgelser, der ser på sammenhængen mellem indtag af fødevarer og risiko for livsstilssygdomme. Det skal vi bruge til at udregne sygdomsbyrden med – det vil sige tab af sunde leveår.

På miljøsiden arbejder vi nu på at opbygge en database for dansk fødevareproduktion, så vi kan inkludere flere faktorer som for eksempel areal- og vandforbrug. Projektet gennemføres i samarbejde med DTU Sustain, som udvikler databasen. Den skal for eksempel kunne vise, hvor meget areal, der bruges til at producere ét kilogram ost. Det giver et mere fyldestgørende billede af, hvordan kosten påvirker både klima og miljø i Danmark. Dermed kan vi få et mere nuanceret grundlag for at vurdere bæredygtighed.

Hvad er fremtidsperspektiverne?

Det kunne være interessant at afprøve kostoptimeringsmodellerne i interventionsforsøg blandt mennesker for at se, om man faktisk kan sammensætte en sund kost ud fra de fødevarer, der indgår i en miljø- og klimaoptimeret kost. Der findes kun få studier, der har undersøgt det i forhold til kostoptimering.

Et andet perspektiv handler om de plantebaserede alternativer til kød, som endnu ikke er fuldt dækket af de data, vi bruger, men som stadig fylder mere hos forbrugerne.

Vi arbejder desuden på et interaktivt online-dashboard, hvor myndigheder og andre interessenter selv kan afprøve forskellige scenarier og se, hvordan ændringer i kosten påvirker klimaaftrykket. På sigt kan værktøjet måske også bruges af den enkelte borger til at se, hvordan klimaaftrykket kan mindskes og til at se ens egen kosts betydning for klima og sundhed.